Lønsikring

Begreb	Hvad det betyder	Det skal du tjekke
Karensperiode	Tiden fra du tegner forsikringen, til den dækker	Hvor lang den er, og om den starter forfra ved lønstigning
Selvrisikoperiode	De første dage af ledigheden uden udbetaling	Hvor mange dage du selv skal klare
Udbetalingsperiode	Hvor længe lønsikringen udbetaler	Om du kan vælge en kort eller lang periode
Dækningsloft	Hvor stor en del af lønnen du samlet får med dagpengene	Om loftet også gælder beskæftigelsestillæg
Aldersgrænse	Hvornår du kan tegne, og hvornår dækningen stopper	Om den passer til din alder og din plan

Bliver du ledig, falder din indkomst typisk markant fra den ene måned til den anden. Dagpengene har et fast loft, så jo højere løn du har, jo større bliver hullet. Lønsikring er en forsikring, der lukker en del af det hul. Da jeg arbejdede i forsikringsbranchen, så jeg både folk, for hvem lønsikringen var det, der holdt huset, og folk, der havde betalt i årevis for en forsikring, de ikke kunne have fået udbetaling fra. Her får du overblikket: hvad lønsikring er, hvem der kan få den, hvordan den virker, og hvornår den kan betale sig.

Hvad er lønsikring?

Lønsikring er en privat forsikring mod arbejdsløshed. Den supplerer dagpengene, hvis du bliver ufrivilligt ledig, så du i en periode får udbetalt en større del af din tidligere løn. Den kaldes også lønforsikring eller arbejdsløshedsforsikring.

Behovet hænger direkte sammen med dagpengene. Dagpengene udgør op til 90 % af din tidligere indkomst, men kun op til en fast maksimal sats. Har du en almindelig eller høj løn, ender dagpengene derfor med at dække en langt mindre andel. Det er det hul, lønsikringen skal dække. De aktuelle satser finder du på borger.dk.

Lønsikring sælges typisk gennem a-kasser og fagforeninger i samarbejde med et forsikringsselskab, men også direkte af nogle forsikringsselskaber. Selve a-kassemedlemskabet er noget andet: det giver dig retten til dagpenge. Læs mere på vores side om a-kasse.

Hvem kan få lønsikring?

Lønsikringen bygger oven på dagpengene. Derfor er de typiske krav:

• Du er medlem af en a-kasse og har ret til dagpenge, hvis du bliver ledig.
• Du er i arbejde, ofte med et minimum antal timer om ugen.
• Du kender ikke til kommende ledighed. Er du varslet fyret, eller har du grund til at tro, at du bliver det, kan du ikke tegne forsikringen — eller den dækker ikke den ledighed.
• Du er inden for aldersgrænsen. Mange udbydere har en øvre alder for, hvornår du kan tegne lønsikring, og hvornår den stopper.

Er du selvstændig, er mulighederne begrænsede. Mange udbydere tilbyder ikke lønsikring til selvstændige, og de, der gør, dækker typisk kun, hvis virksomheden lukker af økonomiske årsager.

Skifter du job, fortsætter lønsikringen typisk, så længe du fortsat er i arbejde og medlem af a-kassen. Men bliver du ledig kort efter et jobskifte, kan der gælde særlige regler, fx hvis du er på prøvetid eller har en tidsbegrænset kontrakt. Fortæl udbyderen om jobskiftet, og tjek, om din dækning og din løn stadig er opgjort korrekt.

Myten om “lønsikring uden a-kasse” er værd at aflive. Uden ret til dagpenge er der som hovedregel intet at supplere, og så udbetaler lønsikringen heller ikke.

Hvordan virker lønsikring?

Lønsikringen har tre perioder, som afgør, hvornår og hvor længe du får penge. Det er dem, du skal forstå, før du vælger:

1. Karensperioden er tiden fra du tegner forsikringen, til den dækker. Den er typisk flere måneder. Bliver du ledig i den periode, får du ikke udbetaling.
2. Selvrisikoperioden er de første dage af ledigheden, hvor du kun får dagpenge. Her skal du selv klare forskellen.
3. Udbetalingsperioden er, hvor længe lønsikringen betaler. Hos mange udbydere kan du vælge mellem en kortere og en længere periode.

Udbetalingen beregnes ud fra din løn, op til et loft, der gælder for dagpenge og lønsikring tilsammen. Får du højere dagpenge i begyndelsen af ledigheden, fx via et beskæftigelsestillæg, kan det betyde, at lønsikringen udbetaler mindre i de måneder. Spørg din udbyder, hvordan det er regnet ud.

Nogle lønsikringer dækker også, hvis du bliver syg, mens du er ledig, eller hvis du bliver syg i overgangen mellem job og ledighed. Andre stopper udbetalingen, når du går fra dagpenge til sygedagpenge. Er det vigtigt for dig, så spørg specifikt til det.

Vær også opmærksom på lønstigninger. Hæver du din dækning, fordi du får mere i løn, starter der hos mange udbydere en ny karensperiode for den forhøjede del. Meld ændringer i lønnen, og tjek, hvornår den nye dækning gælder.

Hvad dækker lønsikring ikke?

De fleste afslag handler om, hvorfor du blev ledig. De typiske undtagelser er:

• Egen opsigelse. Siger du selv op, er du som hovedregel ikke dækket.
• Bortvisning. Bliver du bortvist på grund af egen forseelse, er du heller ikke dækket.
• Ledighed, du kendte til. Var du varslet, eller havde du grund til at forvente ledighed, da du tegnede forsikringen, dækker den ikke.
• Ingen ret til dagpenge. Får du karantæne i a-kassen, eller har du ikke ret til dagpenge, udbetaler lønsikringen typisk heller ikke.
• Sæsonledighed og tidsbegrænset arbejde. Ledighed, der følger af ansættelsens art, kan være undtaget.

Mit råd er at læse undtagelserne, før du skriver under. Da jeg arbejdede med forsikringssager, var det sjældent selve beløbet, der var problemet, men at ledigheden ikke var dækket i første omgang.

Kan det betale sig med lønsikring?

Det afhænger af, hvor stort dit hul er, og hvor godt du kan klare det selv. Stil dig selv tre spørgsmål:

• Hvor stor er forskellen mellem din løn og dagpengene? Jo højere løn, jo større hul, og jo mere kan lønsikringen dække.
• Hvor sikkert er dit job? Arbejder du i en branche med mange fyringsrunder, er risikoen større.
• Hvor stor er din opsparing? Har du en buffer, der kan dække nogle måneders forskel, har du måske mindre brug for forsikringen.

Har du en lav løn, er dagpengene tættere på din normale indkomst, og så er der mindre at forsikre. Har du et stort boliglån og faste udgifter, der ikke kan skæres ned, kan lønsikringen være det, der giver dig tid til at finde det rigtige job i stedet for det første.

Husk også, at lønsikringen kun betaler i en begrænset periode. Den er en bro til dit næste job, ikke en erstatning for din løn på længere sigt. Varer ledigheden længere end udbetalingsperioden, er du tilbage på dagpengene alene.

Nyuddannet eller tæt på pension

To grupper skal være særligt opmærksomme. Er du nyuddannet, har du ofte ret til dagpenge på særlige vilkår, og du kan typisk først tegne lønsikring, når du er kommet i arbejde. Her er karensperioden afgørende: bliver du ledig efter dit første job, før den er gået, er du ikke dækket.

Er du tæt på pensionsalderen, så tjek aldersgrænsen. Mange lønsikringer stopper ved en bestemt alder, og nogle udbydere tegner ikke nye forsikringer efter en vis alder. Betaler du for en forsikring, der stopper, før du forventer at gå på pension, så regn på, om den stadig giver mening.

Hvad koster lønsikring — og kan du trække den fra?

Prisen afhænger især af din løn, hvor stor en del du vil sikre, hvor lang udbetalingsperioden er, og hvilken udbyder du vælger. Prisen for samme dækning kan variere meget, så sammenlign tilbud på samme vilkår.

Skatten er der, hvor lønsikringen adskiller sig fra de fleste andre private forsikringer:

• Præmien kan trækkes fra i din skattepligtige indkomst. Fradraget gives dog ikke i den personlige indkomst.
• Kravet til a-kassen. Fra og med indkomståret 2024 er fradraget betinget af, at du i løbet af året betaler mindst 1.300 kr. til et medlemskab af en a-kasse.
• Udbetalingerne beskattes som personlig indkomst, ligesom din løn.

Sådan sammenligner du tilbud på lønsikring

Læg tilbuddene side om side, og tjek de samme punkter:

• Karensperiode — hvor længe før du er dækket?
• Selvrisikoperiode — hvor mange dage før udbetalingen starter?
• Udbetalingsperiode — hvor mange måneder i træk og i alt?
• Loft — hvor stor en del af lønnen og op til hvilket beløb?
• Undtagelser — sæsonarbejde, tidsbegrænset ansættelse og sygdom i ledighedsperioden.

Skifter du udbyder, så spørg, om din anciennitet kan overføres, så du ikke starter forfra med en ny karensperiode.

Lønsikring, tab af erhvervsevne og andre forsikringer

Lønsikring dækker én ting: ufrivillig ledighed. Den dækker ikke, hvis du ikke kan arbejde på grund af sygdom eller en ulykke. Det gør en forsikring ved tab af erhvervsevne, som mange har gennem deres pensionsordning. Tjek din pension, før du køber noget nyt.

Andre forsikringer, der beskytter din økonomi, er en ulykkesforsikring, der udbetaler et beløb ved varigt mén, og en forsikring ved kritisk sygdom, der udbetaler ved bestemte diagnoser. Ingen af dem erstatter lønsikringen, og lønsikringen erstatter ingen af dem.

Når du bliver ledig

Det, du gør de første dage, kan afgøre, om du får både dagpenge og lønsikring:

1. Tilmeld dig som ledig på Jobnet senest den første dag, du er ledig. Ellers kan du miste dagpenge for de dage, der går.
2. Kontakt din a-kasse og søg om dagpenge.
3. Anmeld ledigheden til lønsikringen. Brug den dokumentation, a-kassen beder om, fx din opsigelse.
4. Gem dokumentationen for, at ledigheden var ufrivillig.

Mens du er ledig, stopper lønsikringen typisk, når du får nyt arbejde, eller når udbetalingsperioden er brugt. Tager du midlertidigt arbejde i ledighedsperioden, kan udbetalingen blive sat ned eller sat på pause. Meld det til både a-kassen og lønsikringen, så du ikke risikerer at skulle betale penge tilbage.

Er du uenig i forsikringsselskabets afgørelse, kan du klage til selskabets klageansvarlige og derefter til Ankenævnet for Forsikring. Er du uenig i a-kassens afgørelse om dagpenge, går klagen en anden vej — spørg a-kassen.