Indboforsikring

Dækning	Hvad den dækker	Typisk placering
Brand	Ild, lynnedslag, eksplosion og skader fra røg og slukning	Grunddækning
Tyveri og indbrud	Ting stjålet fra din bolig, når der er brudt ind	Grunddækning
Vandskade	Pludselig udstrømning fra rør, installationer og akvarier	Grunddækning
Privatansvar	Skader du forvolder på andre personer eller deres ting	Grunddækning
Retshjælp	Advokat og retssag i private tvister	Grunddækning
Pludselig skade	Uheld som tabt telefon eller væltet fjernsyn	Tilvalg
Cykel og elektronik uden for hjemmet	Tyveri og skade, når tingene er med dig	Varierer

Indboforsikringen er den forsikring, flest danskere har, og den, færrest har læst. Det er også den, jeg som skadesbehandler oftest så folk blive overraskede over — både positivt, når den dækkede mere end forventet, og negativt, når dækningssummen var for lav, eller cyklen ikke var låst. Her får du overblikket: hvad en indboforsikring er, hvad den dækker, hvem der er dækket, og hvad du skal tjekke, før du vælger.

Hvad er en indboforsikring?

En indboforsikring dækker dine ting: møbler, tøj, køkkengrej, elektronik, smykker og cykler — alt det, du ville tage med, hvis du flyttede. Den dækker ikke selve boligen. Vægge, gulve, tag og faste installationer hører under husforsikringen, hvis du ejer, og under udlejerens eller foreningens bygningsforsikring, hvis du lejer eller bor i andelsbolig.

Indboforsikringen indeholder typisk også to dækninger, som mange glemmer, de har:

• Privatansvar, der dækker, hvis du eller nogen i din husstand bliver erstatningsansvarlig for skader på andre.
• Retshjælp, der kan dække en del af dine udgifter til advokat og retssag i en privat tvist.

Den vigtigste forskel til husforsikringen er dækningssummen — det beløb, forsikringen højst udbetaler. Husforsikringen er typisk en fuldværdiforsikring, hvor du ikke selv sætter en sum. På indboforsikringen vælger du som regel summen selv, og vælger du for lavt, kan erstatningen blive nedsat. Læs mere om at finde det rigtige niveau i guiden om dækningssum.

Er indboforsikring lovpligtig?

Nej. Der er ingen lov, der kræver, at du har en indboforsikring, og som udgangspunkt kan din udlejer heller ikke kræve det. En undtagelse er, hvis du selv sætter installationer op i lejemålet, fx en vaskemaskine. Så kan udlejer efter lejeloven kræve, at du stiller sikkerhed for dit ansvar — ved en forsikring eller på anden måde.

At den ikke er lovpligtig, betyder ikke, at du kan undvære den. Brænder din lejlighed, betaler udlejerens forsikring for bygningen, men ikke for dine møbler, din computer eller dit tøj. Og forvolder du en vandskade hos underboen, er det dit privatansvar, der kommer i spil. Ejer du din bolig, gælder det samme: husforsikringen dækker huset, men ikke det, der står i det, så du har brug for begge. Se, hvad der gælder, når du bor til leje, i guiden om indboforsikring i lejlighed og for andelsboliger i guiden om indboforsikring til andelsbolig.

Hvad dækker en indboforsikring?

Grunddækningen omfatter typisk brand, tyveri ved indbrud, pludselige vandskader, privatansvar og retshjælp. Hver af dem har sine egne regler, og det er dem, der afgør sagen:

• Tyveri kræver som regel, at der er brudt ind, og at dine låse lever op til selskabets krav. Tyveri fra kælderrum og fællesarealer har ofte en lavere grænse. Se guiden om indboforsikring og tyveri og om indbrudsforsikring.
• Brand dækker også skader fra røg og slukningsvand. Læs mere om indboforsikring og brand.
• Vandskade dækker pludselig udstrømning, ikke langsom udsivning. Se guiden om indboforsikring og vandskade.

De største forskelle mellem to policer ligger i tilvalgene og beløbsgrænserne. En dækning for pludselig skade dækker uheld som en tabt telefon eller et væltet fjernsyn. Cykler og elektronik har ofte deres egne grænser og regler — dem gennemgår vi i guiderne om cykelforsikring og elektronikforsikring.

Andre tilvalg, du ofte bliver tilbudt sammen med indboforsikringen, er:

• Rejseforsikring, der hos mange selskaber er et tilvalg til indbo og dækker hele husstanden. Læs mere på vores side om rejseforsikring.
• ID-tyveri, der hjælper, hvis nogen misbruger dine personoplysninger, fx til at optage lån i dit navn.
• Udvidet cykel- eller smykkedækning, hvis dine ting er dyrere end grundpolicens grænse.

Mit råd er at vælge tilvalgene ud fra dine ting og dit liv, ikke ud fra pakkens navn. En familie med tre dyre elcykler har brug for noget andet end en studerende med en bærbar computer.

Privatansvar og retshjælp

Privatansvaret dækker, når du er erstatningsansvarlig. Det betyder, at du skal have handlet uagtsomt. Vælter dit barn en vase hos naboen, er det ikke automatisk et ansvar, og så betaler forsikringen ikke. Det er en af de regler, jeg oftest skulle forklare, når jeg behandlede skader.

Retshjælpen dækker typisk sager, der skal for domstolene, fx en tvist med en håndværker eller en sælger. Den dækker ikke almindelig rådgivning, klager til myndigheder eller straffesager, og der er både et loft og en selvrisiko. Du skal som regel have en advokat til at søge dækningen for dig.

Hvem er dækket af indboforsikringen?

Indboforsikringen dækker typisk alle i husstanden, dvs. dem, der har samme folkeregisteradresse som dig — din partner og jeres hjemmeboende børn. Bofæller i en delelejlighed og logerende er som regel ikke med, så de skal have deres egen police.

Udeboende børn er et særligt kapitel. Nogle selskaber dækker udeboende børn, indtil de er 21 år, mens andre kun dækker, indtil de fylder 18 år. Ofte er det også en betingelse, at barnet ikke bor sammen med en partner eller har egne børn. Er du studerende og flyttet hjemmefra, så tjek det, før du regner med at være dækket — se guiden om indboforsikring til studerende.

Hvad dækker indboforsikringen ikke?

Undtagelserne er der, hvor erstatningen oftest bliver nedsat eller afvist:

• Manglende sikring. En ulåst dør, et åbent vindue eller en cykel uden godkendt lås kan koste hele erstatningen.
• Slid og langsom skade. Udsivning over tid, slid og skader fra skadedyr regnes ikke som pludselige skader.
• Ting i en ulåst bil. Efterlader du ting synligt eller i en ulåst bil, er de typisk ikke dækket.
• Beløb over grænsen. Smykker, ure, cykler og elektronik har ofte en maksimal erstatning pr. genstand.
• Ting, du blot har mistet. At glemme eller tabe noget er ikke tyveri.

Vær også opmærksom på aldersnedskrivning. Mange ting erstattes som nye de første år og derefter med fradrag for alder. Forskellen forklarer vi i guiden om nyværdi og dagsværdi.

Hvad koster en indboforsikring?

For en almindelig husstand ligger prisen typisk i omegnen af 100-250 kr. om måneden. Prisen afhænger især af dækningssummen, dit postnummer, din selvrisiko, din sikring og dine tilvalg. Bor du alene i en lille lejlighed, kan du lande lavere, og har du et stort indbo eller bor i et område med mange indbrud, kan du ligge højere.

Den fulde gennemgang af prisdriverne finder du i guiden om indboforsikringens pris. En højere selvrisiko sænker præmien, men så skal du selv betale flere af de små skader.

Sådan finder du den rette dækningssum

Dækningssummen skal svare til, hvad det koster at købe alle dine ting igen som nye. Har du sat den for lavt, er du underforsikret, og så erstatter selskabet kun en forholdsmæssig del af skaden. Har du fx en sum på 400.000 kr., men et indbo, der er 800.000 kr. værd, kan du ende med at få halvdelen af en skade dækket.

Sådan regner du den ud:

1. Gå rum for rum. Skriv de store ting op: møbler, hvidevarer, elektronik, tøj og sportsudstyr.
2. Brug genkøbsprisen. Hvad koster tingene nye i dag — ikke hvad du gav for dem.
3. Tjek grænserne. Har du dyre cykler, smykker eller elektronik, så se, om de kræver en særskilt dækning.

Glem ikke de ting, der ikke står fremme: værktøj i skuret, julepynt på loftet, sportsudstyr i kælderen og tøj i skabene. Da jeg behandlede brandskader, var det netop de glemte ting, der fik det samlede tab til at blive langt større, end familien havde regnet med.

Gentag øvelsen, når dit liv ændrer sig — når I flytter sammen, får børn eller køber noget dyrt. Nogle selskaber tilbyder en indboforsikring uden fast sum eller med en sikring mod underforsikring. Det kan give ro, men tjek, hvad der står i betingelserne.

Når du flytter, flytter sammen eller går fra hinanden

De fleste huller i indboforsikringen opstår, når livet ændrer sig:

Når du flytter, skal du melde den nye adresse til selskabet. Prisen kan ændre sig med postnummeret, og dine låse skal leve op til kravene i den nye bolig. Mange selskaber dækker både den gamle og den nye bolig i en overgangsperiode. Se guiden om forsikring ved flytning.

Når I flytter sammen, behøver I kun én indboforsikring. Opsig den ene, og hæv dækningssummen på den anden, så den dækker jeres samlede indbo.

Når I går fra hinanden, følger forsikringen som udgangspunkt den, der har tegnet den. Den, der flytter ud, har typisk en kort overgangsperiode og skal derefter have sin egen police. Retshjælpen dækker som regel ikke selve skilsmissen eller bodelingen.

Når skaden er sket

Det, du gør i de første timer, kan betyde mere end selve policen. Det lærte jeg i skadesbehandlingen:

1. Begræns skaden. Luk for vandet, og flyt ting væk fra fugten.
2. Anmeld til politiet ved tyveri og indbrud. Selskabet kræver typisk en politianmeldelse.
3. Dokumentér. Tag billeder, og find kvitteringer, kontoudtog eller garantibeviser frem. Har du ikke kvitteringer, kan billeder af tingene i dit hjem hjælpe.
4. Anmeld til selskabet uden unødig ventetid. Se trin for trin i guiden om at anmelde en skade.

Er du uenig i selskabets afgørelse, kan du klage til selskabets klageansvarlige og derefter til Ankenævnet for Forsikring.