Typiske selvrisiko-intervaller
Selvrisikoen varierer fra selskab til selskab og fremgår af din police. Herunder er typiske intervaller — tjek altid dine egne betingelser.
- 0-5.000 kr.Indboforsikringpr. skade hos de fleste selskaber
- 3.000-6.000 kr.Bilforsikring (kasko)tillæg ved fx ung fører
- 2.500-5.000 kr.Husforsikringkan variere pr. skadetype
Kilde: Forsikringsoplysningen
Selvrisiko er et af de ord i din police, der afgør mest, når skaden er sket. Da jeg behandlede skader, oplevede jeg igen og igen, at kunder blev overraskede over, hvor stort et beløb der blev trukket fra deres erstatning — fordi de aldrig havde læst tallet i deres egen police. Her får du styr på, hvad selvrisikoen dækker, hvordan den trækkes fra, hvornår den gælder pr. skade eller pr. år, og hvornår det betaler sig at hæve den.
Hvad er selvrisiko?
Selvrisiko er det beløb, du selv betaler ved en skade. Selskabet trækker det fra din erstatning, inden du får resten udbetalt. På indboforsikring ligger selvrisikoen typisk mellem 0 og 5.000 kr. og fremgår af din police under dækningen.
Tænk på selvrisikoen som din andel af regningen. Selskabet dækker skaden op til dækningssummen, men du bærer det første stykke selv. Formålet er dobbelt: det holder de mange småskader ude af systemet, og det giver dig en lavere præmie mod, at du selv tager en del af risikoen. Selvrisikoen — det beløb, du selv betaler — står altid opført med et konkret tal i dine betingelser.
Hvordan trækkes selvrisikoen fra din erstatning?
Selvrisikoen trækkes fra oven i erstatningsopgørelsen: selskabet opgør skadens værdi, fratrækker din selvrisiko og eventuel aldersnedskrivning, og udbetaler resten. Er skaden mindre end selvrisikoen, får du som hovedregel ingen udbetaling.
Et konkret eksempel gør det håndgribeligt. Sig, at din bærbare computer bliver ødelagt af en vandskade, og selskabet opgør erstatningen til 8.000 kr. Har du en selvrisiko på 2.500 kr., får du 5.500 kr. udbetalt. Du betaler selv de 2.500 kr.
Rækkefølgen betyder noget. Først opgøres skadens værdi — ofte som nyværdi eller dagsværdi. Så trækkes aldersnedskrivning fra, hvis tingen er ældre. Til sidst trækkes selvrisikoen. Det er derfor, en lille skade på 2.000 kr. med en selvrisiko på 2.500 kr. ikke giver nogen udbetaling: skaden er mindre end det, du selv skal betale.
Er en anden part skyld i skaden, kan billedet ændre sig. Bliver din bil påkørt af en anden, kan du have ret til at få din selvrisiko dækket via modpartens ansvarsforsikring. Det kræver dog, at ansvaret er placeret hos den anden — tjek dine betingelser og gem dokumentationen.
Hvornår er selvrisikoen pr. skade, og hvornår pr. år?
Selvrisiko er typisk pr. skade på indbo-, bil- og husforsikring: du betaler den hver gang, du anmelder en ny skade. Nogle sundheds- og erhvervsforsikringer bruger i stedet en årlig selvrisiko, hvor du kun betaler op til et loft pr. år.
Forskellen kan koste dig dyrt, hvis du ikke kender den. Med en selvrisiko pr. skade betaler du beløbet ved hver enkelt hændelse. Rammes du af to separate skader samme år — for eksempel et indbrud i januar og en vandskade i november — betaler du selvrisikoen to gange.
Med en årlig selvrisiko lægges dine skader derimod sammen op mod ét årligt loft. Den model ser du oftest på sundhedsforsikringer og visse erhvervsforsikringer. På de klassiske private forsikringer — indbo, bil, hus — er pr. skade det almindelige. Står det uklart i din police, hvad der gælder, så ring til selskabet og få det bekræftet, inden du står med to skader.
Hvordan påvirker selvrisikoen prisen på din forsikring?
Selvrisikoen og præmien hænger sammen: en højere selvrisiko giver som hovedregel en lavere præmie, fordi du selv bærer mere af risikoen. En lavere eller nul selvrisiko koster typisk mere om året, fordi selskabet dækker fra første krone.
Det er en direkte byttehandel. Vælger du en selvrisiko på 0 kr. på din indboforsikring, betaler du en højere præmie hver måned mod aldrig at skulle betale noget selv ved en skade. Vælger du i stedet en høj selvrisiko, falder præmien — men du bærer et større beløb, hver gang uheldet er ude.
Vil du forstå, hvordan selvrisikoen spiller sammen med de andre prisfaktorer, kan du læse mere om, hvad der afgør indboforsikringens pris. Det samme mønster går igen på tværs af forsikringstyper — også på din bilforsikring, hvor selvrisikoen ofte kan justeres i flere trin.
Hvornår betaler det sig at hæve din selvrisiko?
Det betaler sig at hæve selvrisikoen, hvis du sjældent anmelder skader og har råd til at bære et større beløb selv. Den lavere præmie sparer dig penge år efter år, så længe du ikke rammes af en skade, der udløser den høje selvrisiko.
Regnestykket er personligt. Sig, at du kan sænke din årlige præmie med 600 kr. ved at hæve selvrisikoen fra 2.500 kr. til 5.000 kr. Du hæver dermed dit eget beløb med 2.500 kr. ved en skade. Går der mere end fire år mellem dine skader, er du typisk foran. Anmelder du hyppigt, taber du på handlen.
Min erfaring fra skadesbehandling er, at de fleste undervurderer, hvor sjældent de faktisk anmelder. Kig på dine egne seneste fem år: hvor mange skader har du reelt haft? Har du en solid opsparing og få skader, er en højere selvrisiko som regel en fornuftig måde at få mere for pengene på. Har du stram økonomi og svært ved at lægge et større beløb ud fra dag til dag, så hold selvrisikoen lav — trygheden er pengene værd.
Er der selvrisiko på alle forsikringer?
Nej, ikke på alle. De fleste indbo-, bil-, hus- og rejseforsikringer har en selvrisiko, men beløbet varierer fra 0 kr. og opefter. Lovpligtig ansvarsdækning på bil er ofte uden selvrisiko, mens kaskodelen typisk har en.
Billedet er blandet. På ansvarsforsikringen til din bil — den lovpligtige del, der dækker skade på andre — er der ofte ingen selvrisiko, mens kaskodelen på din egen bil typisk har en selvrisiko på mellem 3.000 og 6.000 kr. På husforsikring ligger selvrisikoen typisk mellem 2.500 og 5.000 kr. og kan variere pr. skadetype — tjek dine betingelser. På ulykkesforsikringer og livsforsikringer er der som hovedregel ingen selvrisiko, fordi de udbetaler en fast sum ud fra en méngrad eller et dødsfald.
Nogle selskaber tilbyder desuden forsikringer helt uden selvrisiko mod en højere præmie. Andre giver rabat, hvis du samler flere forsikringer og accepterer en fælles selvrisiko. Det afgørende er, at du tjekker det konkrete tal i din egen police — det er dét beløb, der bliver trukket fra, den dag du står med en skade.
Er du i tvivl om, hvad din nuværende police koster dig i selvrisiko og præmie, kan det betale sig at sammenligne dækningen på tværs af selskaber, før du beslutter dig.
Ofte stillede spørgsmål
- Hvad betyder selvrisiko på 2.500 kr.?
- Det betyder, at du selv betaler de første 2.500 kr. af en skade. Selskabet trækker beløbet fra erstatningen og udbetaler resten. Er skaden mindre end 2.500 kr., får du typisk ingen udbetaling.
- Får jeg selvrisikoen tilbage, hvis skaden ikke er min skyld?
- På din egen forsikring trækkes selvrisikoen som hovedregel uanset skyld. Er en anden ansvarlig for skaden, kan du have ret til at få selvrisikoen dækket via modpartens ansvarsforsikring — tjek dine betingelser.
- Er selvrisikoen pr. skade eller pr. år?
- Det varierer fra selskab til selskab og fra police til police. På indbo- og bilforsikring er selvrisikoen typisk pr. skade. Nogle sundheds- og erhvervsforsikringer har en årlig selvrisiko. Tjek din police.
- Kan jeg vælge en forsikring uden selvrisiko?
- Ja, nogle selskaber tilbyder indbo- og ulykkesforsikringer med 0 kr. i selvrisiko. Til gengæld betaler du typisk en højere præmie. Lovpligtig ansvarsdækning på bil er ofte uden selvrisiko.
- Sparer jeg penge på at hæve selvrisikoen?
- En højere selvrisiko giver som hovedregel en lavere præmie. Gevinsten skal holdes op mod risikoen for, at du selv skal betale et større beløb ved en skade. Regn din personlige risiko igennem, før du hæver den.
Kilder
Senest fagligt gennemgået . Betingelser og satser varierer fra selskab til selskab — tjek altid dine egne betingelser.